Confecture Copenhagen

Med en nyopstartet virksomhed som handler med håndlavet chokolade lavet af de bedste råvarer, er det vigtigt for mig at have kvalitet som omdrejningspunkt. Det gælder både oplevelsen i forretningen og at emballagen afspejler samme kvalitet som min chokolade. Jeg går op i et tæt og nært samarbejde med alle mine leverandører, og her lever Jarnes op til alle forventninger. Sjældent møder man en service og en tilgang til at få løst opgaven som i teamet hos Jarnes. De har altid Ja-hatten på, og det er sjældent, man møder et ”nej”, eller ”det kan ikke lade sig gøre”. Selvfølgelig kan der være udfordringer, men der bliver altid arbejdet hen mod målet. En sand fornøjelse!

Den seneste opgave, Jarnes har været med til at løse for mig, har involveret fire forskellige elementer; farvet og klart plast, indfarvet karton og specielt farvet italiensk papir. Der blev fluks sendt en håndlavet prøve på den nye emballage afsted til mig. En prøve som blev godkendt i første forsøg - det kalder jeg ekspertise inden for sit fag!

Jeg oplever, at vi altid har en god og konstruktiv dialog omkring størrelsesantal og pris, deadlines og produktion af her-og-nu mængderne, samt forsendelse til butikken og lageropbevaring hos Jarnes.

At Jarnes er behjælpelige med lagerplads, er også en af grundende til vores gode samarbejde, for jeg kan hurtigt røbe, at lagerplads i en forretning på Christianshavn er småt, og der er ikke plads til mange paller med emballage på en gang.

Grunden til at jeg valgte Jarnes som leverandør var, at jeg gerne ville sikre, at min emballage er dansk produceret, og at der altid er fokus på brug af korrekte- og certificerede råvarer. Kunne jeg finde emballagen billigere? Ja, måske et sted ude i verden. Men servicen og kvaliteten tror jeg ikke på, at jeg finder andre steder, så for mig ender regnestykket i sidste ende med at gå op i forhold til at bruge min tid bedst.

Jeg er stolt over det stærke samarbejde mellem Jarnes og min lille chokoladeforretning. At kunne præsentere vores flotte og sirligt fremstillede chokolade i en emballage af samme kvalitet, gør mig stolt over at fortælle vores gæster, om den fælles historie mellem Jarnes og Confecture Copenhagen. Jeg giver med glæde mine varmeste anbefalinger af Jarnes til alle andre, der skal have produceret emballage.

Patrick Pörtner
Owner and Founder
Confecture Copenhagen